HISTORIEN BAG TELEGRAPH ISLAND
Telegraph Island: Den britiske udpost fra 1860'erne bag 'round the bend
Det britiske telegrafrelæ fra 1800-tallet på Jazirat al Maqlab gav engelsk udtrykket 'round the bend' – historien bag øen, som Khasab-cruisene stopper ved siden af.
Se Musandam-krydstogter på GetYourGuide ↗En kabelø i Elphinstone Inlet
Telegraph Islands historie begynder med 1800-tallets globale kommunikation, ikke turisme. Fra 1864 udvidede Storbritannien en telegrafkabelrute, der forbandt London med imperiet i Indien, og da et telegrafsignal svækkes over lange afstande under vand, havde linjen brug for en række relæstationer til at forstærke det undervejs. Britiske ingeniører valgte en lille klippeø – lokalt kendt som Jazirat al Maqlab – inde i den beskyttede Khor Ash Sham, som briterne kortlagde og registrerede som Elphinstone Inlet, til at huse en af disse stationer. Det var et praktisk valg snarere end et malerisk: et beskyttet, forsvarligt sted på en strategisk kyststrækning nær Hormuzstrædet, netop der hvor kabelruten havde brug for et relæ, før den fortsatte mod Indien.
En barsk postering på en nøgen klippe
Livet på stationen var efter alt at dømme brutalt. Telegrafister og deres personale boede på en lille klippe og gennemled sommervarmen på denne kyst med ringe lindring og næsten ingen skygge. Der var intet egentligt samfund ud over den lille udstationering, ingen hurtig vej væk fra øen og lidt at foretage sig ud over det tekniske arbejde med at holde relæet kørende. Den beskrives ofte som en af de mere strabadserende udstationeringer i imperiets kommunikationsnetværk, og det er let at se hvorfor — et lille fremspring af nøgen klippe, omkranset af skrænter, timer fra noget, der ligner en by efter 1860'ernes målestok.
Hvor 'rundt om hjørnet' kommer fra
Den engelske vending »round the bend«, der betyder at have mistet forstanden, spores populært tilbage til dette udstationeringssted – skønt den præcise oprindelse, som med meget kolonitidshistorie, er omdiskuteret snarere end endeligt bevist. Én version knytter den bogstaveligt til geografien: at nå stationen betød at sejle rundt om en skarp bøjning dybt inde i fjorden, ud af syne for åbent vand og enhver forbipasserende skib. En anden hælder til den påståede psykiske pris ved selve isolationen – forestillingen om, at enhver, der var stationeret »rundt om bøjningen« ved Musandam, risikerede at blive en smule skør af varmen, monotonien og indespærringen. Uanset hvilken version der er tættest på sandheden, har historien bidt sig fast, og den er blandt de første ting, de fleste guider nævner, når dhowskibet i dag nærmer sig øen.
Abandoned within a decade
Telegraph Islands aktive levetid var kort. Ved udgangen af 1868 var kablet blevet omlagt via Henjam og Jask, hvilket gjorde Musandam-relæstationen overflødig få år efter åbningen, og stationen blev forladt. Siden da har øen ligget tom, og dens eneste besøgende ankommer med båd i stedet for at blive — en omvending af dens oprindelige formål som et fast led i et globalt netværk, nu blot et vartegn, som krydstogtskibe passerer og kaster anker ved siden af, snarere end et sted, hvor nogen bor eller arbejder.
Hvad er der tilbage at se i dag
Der er næsten intet tilbage af den oprindelige station ud over lave stenfundamenter og murstumper, som kan ses på klippen, når dhowen nærmer sig — der er ingen restaureret bygning eller besøgscenter, kun omridset af det, der stod her for over 150 år siden. Om du går i land afhænger af båden og tidevandet, som kan gøre landgang vanskelig; på den bookede rute stopper dhowen i det rolige vand i nærheden til svømme- og snorkelstop, hvilket for de fleste rejsende i dag reelt er selve pointen med besøget. Værd at vide, hvis du forventer et historisk sted, du kan gå rundt i: betragt Telegraph Island som en historie fortalt fra båden, og alt på land som en bonus.